MALERI

Udvalg af maleri fra 2005-2013

 

 

Helle Van Dijks malerier er, ligesom hendes fotografier, taget med udgangspunkt i hverdagen og i objekter som ikke umiddelbart opfattes som skønne kunstobjekter. Tag for eksempel pølsevognen, der i følge Van Dijk kaldes for Følser. Hun leger dermed både visuelt og konceptuelt med funktionelle elementer, hvor man som beskuer fornemmer en ironi blandet med alvor. For man skal ikke tage fejl af hendes naive stil da hun, ligesom den britiske kunstmaler Peter Doig, er interesseret i at formidle hverdags situationer med brug af stærke farver og store formater, for derigennem at tvinge beskueren til at reflektere og studse over det som i virkeligheden fylder allermest, nemlig hverdagen. Det er en befrielse at deltage i denne anskuelse der får maleriet ned i øjenhøjde.